
Hvem står bag?
Jeg hedder Laila Louise Brorsen og er indehaver af Helt Fri.
Jeg er altid lyttende, nærværende og nysgerrig, uanset om jeg laver behandlinger, spiller musik eller laver processer for grupper.
Jeg er både introvert og ekstrovert.
Den introverte er lyttende terapeut og mindfulnessudøver. Jeg får energi af at gå ind i det terapeutiske rum med mine klienter eller mig selv.
Den ekstroverte del af mig er forsanger, facilitator og leder af fællessang. Jeg får et kick af at folde mig ud på en scene og som procesleder.
Det hele hilser jeg velkommen som en del af mig. Mærker hvordan jeg udvikler mig i relation til andre og ved at arbejde med mig selv.
Metode
TOTUM kropsterapi er en helhedsorienteret behandlingsform.
Det betyder, at jeg forstår og møder dig som et menneske, hvis krop, psyke og sjæl er et hele, og at det alt sammen er vigtigt.
Dine ord vægter ikke mere end dine sansninger.
Din sorg lever side om side med din glæde.
Din historie præger dig lige så meget som din nutid.
Behandlingen består af flere forskellige elementer, som jeg tilpasser efter dig som klient.
Du kan forvente at jeg anvender:
- massage
- pulseringer
- zoneterapi
- akupressur
- åndedrætsøvelser
- mobilisering af led
- ansigts- og kraniemassage
Under den manuelle behandling vil jeg tale lidt med dig; spørge hvordan kroppen mærkes. Andre gange arbejder vi sammen i stilhed.
Faglig baggrund
For mig er det en livsstil at have en stærk kontakt med mit indre og med min krop. Mindfulness med meditation, åndedrætsøvelser og bevidst nærvær er en del af min dagligdag, blandt andet inspireret af et kursus i MBSR (Mindfulnessbaseret Stressreduktion), som jeg tog i 2023. Siden jeg var gravid med mit første barn i 2003 har jeg dyrket yoga dagligt.
Udover min uddannelse som TOTUM kropsterapeut (2025) er jeg uddannet folkeskolelærer (2001) og cand. pæd. i antropologi (2010).
Jeg har været ansat i det offentlige i 25 år indtil jeg blev selvstændig. Det har givet mig en stor indsigt i arbejdsliv, ledelse og organisationer. Mine jobs har kredset om relationer, kommunikation, pædagogik, familieliv, krisehåndtering og arbejdsmiljø.
I marts 2026 blev jeg Registreret Alternativ Behandler (RAB) ved Dansk Behandlerforbund.
Ved siden af mit arbejde som kropsterapeut er jeg udøvende sanger og korleder. Jeg faciliterer fællessang i lokalområdet, er korleder for demensramte og tager ud til private arrangementer. For virksomheder laver jeg events og forløb, hvor man sætter trivsel og arbejdsglæde højt.
Læs mere her om mine tilbud til virksomheder.
